Der findes flere populære systemer for point-givning til vin. Mange synes at det er nemmere med et tal eller et symbol, f.ex. 5 stjerner, som alternativ til en lang beskrivelse.

Hvert af de eksisterende system har sine fordele og begrænsninger, men du skal være opmærksom på, at det ikke er videnskabelige og objektive systemer, men udsprunget af enkeltpersoners subjektive bedømmelser (selvom vintidsskrifter ofte tilstræber konsensus bland anmelderne). I nogle tilfælde, f.ex. med Bordeaux vine, som smages fra fad året efter høsten fokuserer anmelderne ofte på potentiale end på kvaliteten til drikning her og nu.

De mest kendte systemer er:

  • Robert Parker's 100 point-skala (reelt bruges kun intervallet 50-100, men intervallet 50-59 er for uacceptable vine). Andre personer bedømmer også for mr. Parker, men han lægger navn til. Man kan tegne abonnement på www.erobertparker.com
  • WineSpectator's 100 point-skala (reelt bruges kun 50-100, men intervallet 50-74 er for vine som ikke anbefales). Der er et større antal personer, som bedømmer vine, hver for sit område. Man kan tegne abonnement på www.winespectator.com
  • Richard Juhlin's 100 point-skala (kun champagne, bruger 0-100, med 50 point for "en standard non-vintagee champagne"). Mr. Juhlin foretager selv alle bedømmelserne. Man kan tegne abonnement på www.champagneclub.com
  • Decanter's 20 point-skala (reelt bruges kun 10,5-20,0 og intervallet 10,5 - 14,49 bruges til dårlige vine). Der er et større antal personer, som bedømmer vine, hver for sit område. Find det på www.decanter.com

Dertil kommer de bedømmelser, som aviser, magasiner m.fl. selv har udviklet, og som kan være 6 stjerner, 4 glas osv. Vi benytter bl.a.:

  • Vinavisen ( www.vinavisen.dk ) som benytter op til 5 stjerner. Vine, som kun får 1 -2 stjerner omtaler de ikke.
  • Berlingske benytter 0-5 stjerne
  • I app'en Vivino kan man selv giver 0-5 stjerner (også halve stjerner, f.ex. 3½), men der er ikke nogen vejledning til brugerne i hvordan man tildeler stjerner.

Man kan sige, at et højt pointtal fortæller, at en vin er mere vellavet end en vin med et lavt pointtal. Som eksempel vil en vin med 92 Parker-point være lavet bedre end en vin med 86 Parker-point. MEN, det er ikke sikkert at den lige falder i din smag !

Et lille eksempel: Krug vintage 1998 bedømmes i december 2008 af WineSpectator (Bruce Sanderson) til 94 point og et år senere til 96 point, i december 2010 vurderes den af af Robert Parker (Antonio Galloni) til 94 point og i september 20011 af Richard Juhlin til 93 og potentiale til 96 point. Jeg håber dette kan illustrere både subjektiviteten og variation mellem flasker, serveringstemperatur m.v.

Da det er dine smagsløg, som afgør hvad du sætter pris på i en vin, kan det godt være, at du foretrækker en vin, som Parker har givet 88 point, fremfor en vin han har givet  93 point.
Du kan også selv vurdere en vin til 4½ stjerne i Vivino, som en anden bruger har givet 3 stjerner, f.ex. hvis vinen har været for kold eller dårligt behandlet.

Tænk på følgende udsagn: "There are no great wines, only great bottles." Selv 2 flasker fra samme kasse kan smage forskelligt.